Randers By

Badass broderi der virkelig kan noget   

Kom med til en underholdende aften med snak og stik med broderist Trine Runge Jessen.

Trine underholder om den skøre vej, hun har taget for i dag at være blevet kendt som Broderisten og hende med de broderede bandeord.

Der var ikke mange, der havde set, at lige netop broderiet kunne trækkes ud af skammekrogen og kastes op på knagen med de helt rå læderjakker. Men ikke desto mindre er det sket og en bragende broderi-bølge har skyllet ind over landet og har slet ikke lagt sig endnu.

Det er ikke kun snak – der skal sgu også broderes lidt!

Trine gennemgår de mest elementære trin, der skal til for at lave et korssting. Hvis du er ukronet korsstingskonge, kan der sagtens være et par tips og tricks, du kan få gavn af eller også må du lære Trine dine bedste tricks.

Vi kommer ikke omkring alle broderiets allerdybeste hemmeligheder, men du skulle gerne blive bare lidt klogere på korssting. Man må også gerne sidde på hænderne og lytte uden at brodere!

Alle får materialer til at øve sig på og skulle du blive bidt af broderiet, er det muligt at købe Trines broderikits. Der er også mulighed for at købe øl til arbejdet.

Tirsdag d. 18. januar 2022 kl. 19-21

75 inkl. broderikit

Tilmelding www.randersbib.dk

Regeringens udspil ift. arrangementer efter d. 17. januar afventes. Alternativt udsættes broderiaftenen til efteråret. Følg med på randersbib.dk

Kommentarer